≡ Menu

 

Stress og arbejde

Den stressramtes kontakt til arbejdspladsen

Hvis en stressramt helt eller delvist er blevet overbelastet af sit arbejde, har kontakten til arbejdspladsen under en fuldtids sygemelding stor indflydelse på restitutionen.

Mange stressramte reagerer ofte med voldsom uro eller angst ved kontakt til arbejdspladsen eller kolleger – også blot det er en hilsen, information eller en telefonopringning. Kroppens alarmberedskab aktiveres helt automatisk ved kontakten til ”det, der har medvirket til overbelastningen”. Det sker instinktivt og er helt uden for viljens og bevidsthedens kontrol.  Endvidere kan kontakten til kolleger fremkalde dårlig samvittighed over, at de ”står med en større arbejdsbyrde”, fordi den stressramte er sygemeldt.

Den formelle kontakt mellem den stressramte og arbejdspladsen, der er beskrevet som obligatoriske på de fleste arbejdspladser, medvirker ofte til en forværring af stresstilstanden. Derfor kan det være meget problematisk, hvis man kun sygemelder 1—2 uger ad gangen, så der konstant skal evalueres og drøftes en mulig forlængelse af sygemeldingen.

Det er derfor vigtigt, at disse obligatoriske tiltag foretages så nænsomt som muligt med mindst oplevet belastning for den stressramte. Kontakt pr. mail opleves oftest mindre belastende end en telefonopringning eller et møde. Et møde på arbejdspladsen kan opleves meget angstfyldt, fordi den stressramte fysisk skal ind i de omgivelser, der har medvirket til overbelastningen – her kan det oftest være mindre stressende at mødes i mere neutrale omgivelser.

Derfor anbefales det ikke, at den stressramte er i jævnlig kontakt med arbejdspladsen under den første del af en sygemelding – og argumentet om, at “det bliver sværere at komme tilbage, hvis der ikke er løbende kontakt” er ikke korrekt . Den stressramte har brug for ro til restitution. Hvis angsten, alarmberedskabet og stresssymptomerne aktiveres jævnligt pga. kontakt til arbejdspladsen, så forlænges restitutionsperioden og hermed også sygemeldingen. Det er altid en hurtle at komme tilbage efter en sygemelding (lang eller kort) – den kan forceres uden de store problemer, når ressourcerne vender tilbage/batteriet er blevet opladet.

Stress og tilbagevenden til arbejdet

Der er udarbejdet flere gode vejledninger om, hvordan man bedst muligt griber det an, når en stressramt medarbejder skal tilbage til arbejdet efter en længere sygemelding.

Der kan henvises til den vejledning Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har udarbejdet. http://www.amkherning.dk/userfiles/file/Efter%20stress_printversion.pdf

Herunder beskrives nogle opmærksomhedspunkter, der ikke er nævnt i ovenstående vejledning, som det anbefales at arbejdspladsen har fokus på, parallelt med at en grundigt udarbejdet plan for tilbagevenden gennemføres.

  • En stressramt brug for støtte, men ikke en masse ord

Mange stressramte har brug for opmuntring og støtte, men da hjernen stadig er overbelastet i mindre grad, når der opstartes på arbejde igen, er det ikke sikkert, den stressramte har brug for at forklare sig eller at du taler en hel masse.

  • Undlad dagligt at spørge, “hvordan går det?”

Der sker ofte ikke de store forandringer fra dag til dag – og det kan vanskeligt nok for den stressramte selv at gå med disse bekymrende tanker. Forsøg dog med passende intervaller og indfølende spørgsmål at vise din interesse for den stressramtes tilstand.

  • Undlad at komme med “gode råd”

”Gode råd” kan meget let opfattes som en kritik af, at den stressramte ikke gør det bedst mulige for at komme sig. ”Gode råd” giver også ofte den stressramte følelsen af ikke af blive forstået og at ”være forkert” set fra andres perspektiv.

  • Giv den stressramte plads til at trække sig socialt

Når man er stressramt, er det naturligt at have behov for at trække sig socialt i en periode – simpelthen fordi hjernen er overbelastet og har brug for ro fra sanseindtryk.

De fleste stressramte oplever meget tydeligt sine stresssymptomer, efter deres ”tærskel” har været overskredet. Herefter er det ikke længere muligt at ignorere eller fortrænge kroppens reaktioner, og de bliver bedre til at passe på sig selv og sige fra ift det, der opleves overbelastende.

Vigtigst af alt er det dog at have klarhed over, hvad der førte til stresstilstanden, så der kan arbejdes på at reducere belastningen, eller med at den stressramte kan forholde sig/være i belastningen på en anden måde (se Behandling af stress).